Med tilblivelsen af den nye bydel, Holbæk Have, har vi bistået med specialiseret rådgivning og projektering indenfor energi, indeklima, installationer og byggemodning. Med korrekte indeklima-og energirammesimuleringer overholdes krav og standarder og sikrer sunde boliger.
Det nye kvarter er i gang med at blive opført mellem den eksisterende, historiske by og grønne områder i sydøst, hvor det gamle stadion, boldbaner og idrætsforeninger er beliggende i dag.
Placeringen er særlig unik – tæt på vand, station, centrum, fælleden og Østre Kirkegård. Fælles for bydelsprojektet er en grøn profil, og indtagende LAR-løsninger. Der er bl.a. håndteret regnvand i terræn således at vandet føres via render, grøfter og kanaler til bassiner i det centrale grønne område.
Ingeniørrådgivning til energi, indeklima, installationer og byggemodning
Ingeniørfirmaet SORI projekterer energi, indeklima, installationer og byggemodning for projektet i Holbæk i forbindelse med opførelse af den nye bydel Holbæk Have. I forbindelse med energi og indeklima foretager vi energiramme- og indeklimasimuleringer for at sikre overholdelse af krav og standarder, og derved sikre sunde, optimale boliger. Vi projekterer og dimensionerer vvs- og ventilationsinstallationer for både etagebyggeri, punkthuse samt rækkehuse.
Vi står for planlægning, projektering, dimensionering og koordinering af ledningsanlæg i jord og byggemodning, samt på de enkelte byggefelter. Regnvandshåndtering og skybrudssikring er desuden en del af vores speciale.
Projektet er et eksempel på energiberegning og varmetabsberegning samt teknisk rådgivning om indeklima i boligbyggeri.